Voyerisme, incest, utroskab, pædofili, prostitution og nekrofili er normalt ikke ord, man forbinder med biblen, men med dramatiseringen af en række erotiske fortællinger fra Det Nye og Det gamle Testamente løfter Peter Greenaway i ordets bogstaveligste forstand sløret for de mere gedulgte sider af menneskets seksualitet og dobbeltmoral.
Handlingen i Peter Greenaways nye film, Goltzius and the Pelican Company, foregår i 1600-tallet, hvor den hollandske trykker og gravør Hendrik Goltzius prøver at samle midler til en ny trykpresse. Han indgår en handel med den frisindede guvernør The Margave of Alcase, hvor Goltzius får penge til at trykke nogle smukke eksemplarer af Det Gamle Testamente, mod at han og hans følge opfører nogle stærkt erotiske scener om Adam og Eva, Lot og hans døtre, David og Batseba, Potifars hustru, Samson og Delilah og Salome og Johannes Døberen.
Anne Louise Hassing spiller den kvindelige hovedrolle Susannah, der er en frodig, attråværdig og meget seksuelt erfaren kvinde, der bruger sin politiske tække såvel som sin tiltrækningskraft til at få mest ud af de muligheder, der byder sig. Goltzius and the Pelican Company er således en spektakulær film – om livsfarlige intriger og dobbeltmoral.
Stjernespækket hold
Hovedrollen som Goltzius spilles af den hollandske skuespiller og førende poet Ramsey Nasr, og den store stjerne Murray F. Abraham (Salieri i Amadeus, Scarface, Præsidentens mænd) har rollen som The Margrave. Filmen forventes at have premiere til Cannes Filmfestivalen 2012.
Greenaways mest kendte film er Kokken, tyven, konen og hendes elsker, Drowning by numbers, The belly of an Architect, The Pillowbook og Nightwatch. Golltzius er den anden i rækken af tre film, som Peter Greenaway laver om Hollandske kunstnere. Den første Nightwatch fra 2007 er om Rembrandt.
Anne Louise Hassing udtaler følgende om sin rolle:
- Det er meget fantastisk at få lov til at arbejde med så stor en kunstner som Peter Greenaway. Det har været nogle intense, lærerige, og utroligt spændende uger, og jeg føler, at det her er et af højdepunkterne i min karriere. Panorama Agency fik gennemført en klausul omkring nøgenhed, en såkaldt nudity rider, men derudover er det bare at springe ud på dybt vand, når man arbejder med Peter. Det er i den grad et tillidsspørgsmål, for han arbejder meget intuitivt. Men hvem ville ikke gerne vove skindet for ham, han er jo genial. Og så har jeg suget til mig, når jeg har spillet overfor Murray, han er jo mesteren. Derudover har det været skønt at spille på engelsk, og i det hele taget være en del af et stort internationalt ensemble. Jeg elsker det og håber ikke, at det er sidste gang.
Anne Louise Hassing har derudover lige færdig indspillet Jagten, instrueret af Thomas Vinterberg. Det nye show med de populære City Singler har premiere den 22. februar, og sidst men ikke mindst er Anne Louise nomineret til en både en Bodil og en Robert for bedste birolle i Pernille Fischer Christensens En Familie.

Rasmus Navntoft
Mikkel Elbech
Mike Tylak
Cecilie Blichfeldt-Lauridsen
Nicolai Karaas
Julie Bekker