HAVE Backstage mødte Johannes Nymark på Café Den Blå Hund på Frederiksberg.

Her fik vi en snak om hans kommende rolle som Aladdin i forestillingen af samme navn. Aladdin har premiere på Fredericia Teater den 4. oktober.

Vi hørte blandt andet Johannes Nymark om, hvordan hans egen opvækst med Disney og Aladdin har været.

Den 26-årige skuespiller Johannes Nymark må konstant finde på nye ting at drømme om. Det er en ting, man må tage med, når alt, hvad man ønsker sig, går i opfyldelse. Fra et ønske om blot at kunne lave det, han elsker på fuld tid, til nu at drømme om en karriere på Broadway.

Johannes Nymark er svær ikke at støde på i den danske scenekunst. Hans cv er spækket med forestillinger og musicals, og endnu har den unge komet ikke oplevet arbejdsløshed. Indtil den 26. maj kan man finde ham på Det Ny Teater i forestillingen Singin’ In The Rain, og snart kan man opleve ham som Aladdin i musicalen af samme navn på Fredericia Teater. HAVE Backstage mødte den karismatiske skuespiller på en af hans sjældne fridage.

Professionel som 12-årig
Hvornår indtraf drømmen om et liv på scenen?
- Det var da jeg var 12 år, hvor jeg fik lov til at prøve kræfter med skuespilfaget for første gang. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det bare var det her, jeg skulle! Og jeg kan huske, at det egentligt var en lille smule provokerende for folk omkring mig, især for min søster, som var tre år ældre end mig, at den her lille knægt på 12 år bare vidste, hvad han ville. Men faktisk tror jeg, at det fik mig til at kæmpe endnu mere for, at det skulle lykkedes.

Hvordan kom du ind i teatermiljøet?
- Min mor så et opslag i Aarhus Stiftstidende, hvor Aarhus Teater søgte drenge til Peter Pan-forestillingen, og den audition fik jeg lov til at tage til. Det var første gang jeg overhovedet var i et teater, for vi havde ikke en tradition for at gå i teatret derhjemme. Men mit møde med hele det her univers var så fantastisk og så stort, at jeg dér vidste, at her skulle jeg være. Og så fik jeg heldigvis rollen som Krøltop, en af de glemte drenge. Og det var så sundt for mig at komme ind i teaterverden. Pludselig stod jeg på egne ben – jeg skulle selv tage bussen ind til teatret i Aarhus og selv lære at omgås de andre på arbejdspladsen, som teatret jo var for alle de mennesker, der var der. Jeg blev tvunget til at være professionel, for det var et professionelt teater, hvilket gjorde, at jeg hurtigt fik respekt for faget og dét, som det kræver.

Plads til homoseksualitet
Hvornår i dit liv omfavner du din homoseksualitet?
- Det har egentligt aldrig været noget jeg har tænkt over. Det har aldrig ligget og luret eller været noget, som jeg har været bange for at konfrontere eller føre ud i livet. Det er nok fordi, jeg har været i teatermiljøet, hvor det jo bare er helt naturligt. Derfor har det at være homoseksuel aldrig været fremmed for mig. Første gang, jeg selv tænkte over det, gik jeg på skolen i Fredericia, hvor størstedelen af tiden blev brugt på at finde ud af, hvem fanden man egentlig er i den her kæmpe verden. Jeg havde tid og ro til at give mig selv lov til at være det homoseksuel. Det var ret naturligt, og det er nok derfor jeg heller ikke har en dato eller en samtale, der var skelsættende i den sammenhæng. Jeg satte mig ikke ned og sagde, “prøv at høre her, mor og far, nu skal vi have en alvorlig snak” – det har aldrig været nødvendigt.

Kærligheden er en stor del af nutidens sceneforestillinger og har også fyldt meget i dine roller. Hvad betyder kærlighedsbegrebet for dig?
- Jamen, kærlighed er jo noget, man aldrig bliver færdig med. Kærlighed er for alle. Specielt i det samfund, vi lever i i dag, hvor kærlighedsbegrebet er blevet omdefineret. Folk stiller sig ikke længere tilfredse med bare at finde en, som man bliver sammen med resten af livet. Det har ændret vores syn på kærligheden. Den har forandret sig, men måske er det i virkeligheden fordi, vi giver os selv lov til at tale åbent om forandringen og om, at vores følelser og behov har ændret sig. I virkeligheden har det nok altid været vigtigt for folk at berøre det emne. Selv om vi ikke har udlevet den her forandring før, så har den jo nok altid været der. Det, vi nu kender som det moderne parforhold med bonusfamilier, er udsprunget et sted fra. Kærligheden er, især for mig, at man har nogen i sit liv, som man kan elske. Det behøver ikke være en kæreste eller en kone eller mand, men også kærligheden til venner, som jeg tror er en lige så stor kærlighed.

Så teatret og scenen visualisere det skifte, den forandring, vi nu tør siger højt?
- Ja, den afspejler sig i høj grad i kunsten. Mange af de nye forestillinger handler om utroskab og nye ægteskaber. Alle de moderne parforholdskonstellationer bliver taget op, og det bliver jo lavet fordi, teateret er et levende medie, hvor virkeligheden afspejles. Omvendt tror jeg også, at man har behov for og kan få glæde af at gå tilbage og se, hvordan kærligheden var engang. Det tror jeg gør en forestilling som Singin’ in The Rain relevant og aktuel. Folk har brug for, bare lige i tre timer, at sidde og leve sig ind i, hvordan kærligheden var engang. Det er selvfølgelig et idyllisk glansbillede, men det kan jo også være rart lige at få et afbræk fra alle de konflikter og meningsdannelser, som det nye parforholdsparadigme også indeholder.

Flere åbne auditions, tak
Du har været i teatersfæren i mange år. Hvilke forandringer kan du se fra dengang, du startede i branchen, sammenlignet med den teaterverden, du er i nu?
- Jeg må indrømme, at jeg hvert år sidder til Reumert og tænker på, hvor meget teater, der er, som jeg gerne vil se! Når man selv er i branchen, kan det være svært at have det fulde overblik over mængden af teater, men jeg synes, at der er kommet mere teater til. I hvert fald fra da jeg startede. Også i forhold til vores lille lands størrelse, er der vildt meget teater, også en masse eksperimenterende, og det er en fed følelse – at der er så meget teater, og at folk gider at gå i teatret. En tydelig ting, der også har ændret sig, er, at der kommet mere musikteater. Det er blevet virkelig populært nu – og det må jo kunne reflekteres i et behov.

Hvis du kunne lave noget om i teaterverdenen, hvad skulle det så være?
- Hmm, så skulle det være auditionformatet! Lige nu er der en tradition for, at musicals afholder åbne auditions, så alle har en chance for at komme ind og vise, hvad de kan. Ligesom da jeg selv startede. Dét kunne jeg godt ønske mig, at der var mere af i teaterforestillingerne. At man åbnede mere op og holdt auditions, så man kunne se noget talent, man ikke har set før. Flere talenter, mere diversitet og mere kreativitet.

Ikke plads til tomrum
Mange kunstnere har igennem deres karriere fortalt om et tomrum, som ofte kan opstå som modpol til succesen. Har du haft det tomrum inde på livet?
- Jeg tror mere jeg oplevede det, før jeg blev uddannet. Efter den sidste forestilling, så var det virkelig det sorteste og tommeste i verden – nu var det bare slut. Det tomrum oplever jeg ikke nu. Skuespillet er mit arbejde, så ligesom alle andre mennesker, glæder jeg mig til at komme hjem på sofaen. Derudover er jeg jo fandens priviligeret, fordi jeg – efter hver eneste forestilling er slut – ved præcis, hvad jeg skal lave. Jeg har ikke endnu afsluttet en forestilling uden ikke at have næste job på plads, så der har ikke være nogle huller hvor tomrummet kunne opstå. Men det er da interessant at tænke over, om det kan komme den dag, jeg ikke har en forestilling på hånden. Jeg kunne måske godt være én der var udsat, fordi min karriere fylder så meget.

Når du ikke står på scenen, hvad laver du så?
- Lige nu har jeg en hund, og den tager helt vildt meget tid. Men det er sjovt, for jeg har længe gået og tænkt på, at det var svært at have en hobby, fordi teatret jo både er min hobby og noget, jeg lever af. Så jeg går ikke hjem og synger foran klaveret mere. Jeg har faktisk sat mig ned og tænkt over, hvad jeg ville synes var fedt at lave, når jeg har fri. Jeg spiller lidt badminton og squash og løber og træner. Men så er tiden også gået! Vores arbejdstimer går ofte ind i de sene aftentimer, så at sidde at se en film om aftenen og bare slappe af – det kan jeg sjældent gøre. Så det prøver jeg faktisk at give mig selv lov til om dagen, når jeg kan. Bare det med at ligge på sofaen og zappe og stresse helt ned. Specielt når jeg laver forestillinger, som er fysisk krævende, så har jeg virkelig brug for det.

Drømmen om Broadway
Hvad er så det allerbedste, der kunne ske for dig i fremtiden rent karrieremæssigt?
- Jeg har jo en drøm om at komme til New York og lave en forestilling på Broadway. Og faktisk havde jeg planlagt at gøre det efter Aladdin-forestillingen, men nu har jeg lige sagt ja til et nyt job, så det bliver udsat lidt. Men det er jo priviligeret og heldigt at have det sådan. Og det sted, jeg er nu, er det sted, som jeg har drømt om at være hele livet – nemlig at kunne leve af teatret og at jobbene kommer rimelig nemt. Men jeg kunne godt tænkte mig at lave flere film. Det har jeg tænkt, at jeg skulle sætte mere tid af til at opsøge. Jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til at omdefinere mine mål hele tiden, fordi mit største mål jo har været at spille en hovedrolle på en stor københavnsk scene, og det fik jeg jo så lov til som 26-årig. Det var jo lidt tidligt, men jeg er også en person, der har brug for at have noget at gå efter, noget at kæmpe for, for det er dét, der driver mig. Så for mig er det vigtigt at sætte nye mål og gå efter dem, og se om det kan føre én fremad – ellers må man jo finde på noget andet!

Hvis der er noget, der står den kære Joakim von And nært, så er det hans lykkemønt. Intet er værre for den rige and, end hvis den går tabt. Og det er lige præcis det, der sker i det nye nummer af Anders And & Co. Hexia de Trick narrer nemlig lykkemønten fra Onkel Joakim via en særlig tryllestav, der kan skabe kopier af hvad som helst.

Rundt omkring på siderne myldrer det derfor med lykkemønter – den ægte og en masse kopier. Men man kan kun se dem, hvis man benytter en særlig app – ”Lykkemønten” – som kan hentes gratis i App Store (til iPhone og iPad) og på Google Play (til Android). Med denne app kan man ”scanne” siderne, og pludselig springer mønterne frem fra det skjulte.

Lykkemøntens montre i animeret 3D
Forsiden, der viser Onkel Joakim og lykkemøntens montre, er også interaktiv. Når skærmen holdes hen over forsiden, dukker en flot, tredimensionel montre nemlig op, og Hexia de Trick lokker læseren til at trykke på den. Lige så snart læseren falder for fristelsen, sprænges glasset imidlertid med en flot animation, og en avisforside sætter historien i gang – Joakim von Ands lykkemønt er forsvundet!

Når den ægte lykkemønt er fundet, får læserne mulighed for at deltage i en konkurrence om en familietur til Legoland – og jo færre forsøg, man bruger på at finde mønten, jo bedre er éns vinderchancer.

Udviklet af danskledet Kairo-virksomhed
Teknologien, der muliggør den interaktive oplevelse, hedder augmented reality, som direkte oversat betyder ”udvidet virkelighed”. Det er en fælles betegnelse for software og enheder, der lægger et ekstra lag oven på virkeligheden, og Egmont Serieforlaget er blandt de første til at bruge teknologien til at fortælle en historie.

Bag ”Lykkemønten” står den Kairo-baserede virksomhed Small World Interactive med danske Tom Nørregaard Andersen i spidsen. Han udtaler følgende:

”Det er jo en fornøjelse at arbejde med Andeby-universet. Det er måske verdens mest kendte fantasiunivers, og det har gjort det ekstra sjovt at give det denne ekstra, interaktive dimension.”

Martin Oesten, produktchef ved Egmont Serieforlaget, tilføjer:

”Vi udforsker altid nye måder at forstærke og udvide læseoplevelsen på, og det er dette augmented reality-tiltag et stærkt eksempel på – og jo mere involverede vores trofaste læsere kan føle sig i historierne, jo bedre.”

HAVE Backstage fik besøg af Martin Oesten og Adam Ruben, der sammen har arbejdet på at tilføre Anders And en ekstra dimension i form af augmented reality – eller udvidet virkelighed, som ordene betyder.

I nummeret, som udkommer den 15. maj, vil det være muligt at interagere med bladets forside og nummerets hovedhistorie ved hjælp af en smartphone eller tablet.

Vi spurgte blandt andet ind til hvad den ekstra dimension giver Andeby-universet og ikke mindst læseren.

HAVE Backstage har talt med forfatterinden Kristina Nya Glaffey, der i dag, fredag eftermiddag kl. 16:30, gæster CPH:LITT-festivalen i Skuespilhuset i København. Hendes seneste bog, Padder og Krybdyr, tager udgangspunkt i et lesbisk par, der ønsker sig et barn. Romanen er blevet kaldt en både provokerende og humoristisk skildring af fertilitsindustrien, og den omhandler de etiske og politiske overvejelser, der er omkring at bruge en sæddonor.

Hvilken samfundsproblematik håber du at debattere med bogen?
- Jeg tror måske, at min bog er et forsøg på at skyde sig ud af en minoritetsposition. Det er på mange måder en meget vred og hånlig fortællerstemme, som forsøger at hæve sig op og tale sig til noget magt. Det handler jo i høj grad om, at der er mennesker, der spinder penge på tilhørsforholdet til en minoritet, og det forholder bogen sig så forholdsvis kritisk og ironisk til.

Din bog sætter spørgsmålstegn ved forestillingen om kernefamilien. Hvordan mener du, at det begreb har ændret sig?
- Jeg tror i virkeligheden ikke, det har ændret sig så voldsomt, jeg tror mere begrebet har tilpasset sig den virkelighed, vi lever i. Selv om homoseksuelle nu i højere grad får børn, så har der altid været skilsmissefamilier og enlige mødre , men nu er det noget vi – i en eller anden udstrækning – taler meget mere om. Så måske har begrebet ikke forandret sig så meget, men dialogen og måden, vi taler om det på har.

Mennesker er grundlæggende helt ens
Din bog skildrer også homoseksuelle stereotyper. Er vi i virkeligheden ikke så frisindede i Danmark, som vi tror, vi er?
- Nej, det tror jeg bestemt ikke, vi er. Det er en del af pointen i bogen, at man er hverken mindre eller mere homofobisk, fordi man er homoseksuel. Vi har alle sammen de samme fordomme og de samme tankebaner, især når det kommer til forskellige minoriteter. Det kan være alt fra at have en forestilling om, hvordan folk fra provinsen er, til at have en forestilling om, hvordan homoseksuelle er. Jeg mener, vores tankegang er fuldstændig ens, uanset om vi heteroseksuelle eller homoseksuelle. En positiv pointe er jo så, at der i bund og grund ingen forskel er på at være homoseksuel eller heteroseksuel. Grundlæggende er vi fuldkommen ens, og hele forskelsbegrebet er noget, vi mennesker selv har opfundet.

Du taler i bogen om de dominerende markedsøkonomiske interesser. Hvem er det, vi udnytter og tjener penge på?
- Jamen, det er jo folk der selv tilhører minoriteten, der udnytter andre inden for samme minoritet, fordi de kender deres behov. Det er både komisk og tragisk. Det er også en central pointe i min bog, at man fastholder nogle mennesker i en minoritetposition, fordi man bliver ved med at fortælle dem, at de har brug for nogle særlige behandlinger, fordi de tilhører en særlig gruppe mennesker. For eksempel homoseksuelle, som så ikke kan tage på krydstogt med alle mulige andre mennesker, men må tage på krydstogt med andre homoseksuelle – og på dén måde får man jo så tjent penge på, at folk føler sig undertrykte. Og på det felt synes jeg godt, man kunne bruge krudtet på mere frigørende projekter, frem for at tjene penge på folks undertrykkelse.

For det fulde CPH:LITT program, klik her.

Den 31. august går 7 sogne sammen om at markere sig som økologiske kirker, med projektet Tro festiaval.  Festivalen er et samarbejde med Lejre Kommune, som er en aktiv del af projekt Økologisk Kommune. Initiativet skal inspirere individer, menigheder, kirker og kirkelige organisationer til at indarbejde miljø og klima, som en naturlig del af deres tænkning og praksis. Festivalen har interviewet kommunikationseksperten Christian Have om eventen som dialogværktøj og om livets store spørgsmål.

Du var med ved en inspirationsdag i kirken i efteråret 2011, hvor ideen om at lave en event som en kirkelig festival blev udviklet. Hvad er det særlige ved at lave en event?
- Udfordringen ved at lave en event er, at den skal være baseret på ægte værdier, og den skal være det, vi i min verden kalder bottom-up. Det betyder, at den skal bygges op nede fra, så den får forankring hos borgere og frivillige, og de får medejerskab. De skal være med til at skabe eventen, inden for de rammer der er sat.

Hvad er succeskriterierne for en festival som Tro Festival?
- Det er vigtigt, at man har et formål med at lave en event. Eventet er et værktøj, man bruger til at fortælle en vigtig historie, man har. En kirkelig event skal rejse de store spørgsmål; den skal handle om værdier, den skal have relevans og være meningsfuld. Ellers bliver det underholdning.

Festivalen skal knytte relationer
Hvorfor er der behov for et event som Tro Festival?
- En event som en kirkefestival fører mennesker sammen. Det bliver et sted og en begivenhed, hvor man binder sig til hinanden og knytter sociale relationer. Det er nemlig sådan, det går, når vi har en grund til at mødes. Og når det, vi mødes om er ægte værdier og har relevans for os, bliver relationerne endnu stærkere. Det kan være med til at skabe relationer på længere sigt, og at åbne for nye områder i sind og bevidsthed.

Hvad kan man med en event som en kirkefestival?
- Kirkens område er noget, der er så vigtigt som tro. Det handler om de store spørgsmål i livet, at vi fødes, har vore gøremål og at vi til sidst dør. Det er menneskelivet, det handler om. Det er spørgsmål, som i tiden bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at alle har så travlt. Alles tid er fuldstændig booket op, og hastighed er et parameter, alle kører efter. Netop derfor er det desto vigtigere, at kirken tager livtag med de store spørgsmål, også uden for de traditionelle kirkelige rammer.

Hvilken historie er det, der bliver fortalt med festivalen?
- En kirkefestival er et meningsfuldt værktøj for at komme ind i en dialog med mennesker og få snakket om de store ting, som er vanskelige. Der er brug for et sted og en anledning til det, og det kan en event som en kirkefestival være med til at skubbe på vej. Og så er den også en lejlighed for kirken til få fortalt vigtige ting, at nå flere mennesker og at skabe forståelse for sin historie og sit budskab.

Kirken skal blive synlig
Hvilken betydning har det, at der ved kirkefestivalen er aktiviteter udenfor kirkerummet?
- Det er af afgørende betydning i tiden i dag. Vi ser, at det at få folk til at bevæge sig et bestemt sted hen bliver sværere og sværere, om det så er til biografen, kunsthallen eller kirken. Og det hænger sammen med, at alle får mere og mere travlt. Derfor bliver det vigtigt og nødvendigt at komme ud og møde folk, hvor de er, at blive synlig og at præsentere sig, at give mulighed for at tale om de store spørgsmål i livet, eller for at være i stilhed, for at reflektere.

Hvad gør det ved dialogen, at man flytter sig fra kirkens rammer?
- Man er nødt til at komme ud af kirkens rum, ellers kan man ikke få sit budskab ud. Det hænger også sammen med en ændring i vores måde at være på og opføre os på. Før kunne man kalde folk sammen ved at ringe med klokken henne fra kirken. Nu må man komme ud og ringe med klokken, og det er både fint og helt legalt. Det er en iagttagelse af en ændret måde mennesker lever på, og det må medføre en ændret form for kaldelse til gudstjeneste. Man er nødt til at gå ud fra kirken, ligesom alle andre er nødt til at komme ud fra deres sted. Det er en samfundsudvikling, man kan iagttage, og det betyder ikke, at man sætter kvaliteten over styr, fordi man følger udviklingen. Der er ikke tale om popularisering eller tivolisering. Jeg mener faktisk, det er kirkens ansvar og forpligtelse at komme ud at ringe med kirkens klokker der, hvor folk er.

Vil du anbefale folk at komme til kirkefestivalen?
- I allerhøjeste grad. Jeg tror, man vil se, at der er rigtig mange mennesker, og også flere end dem man lige ser for sig, der vil have lyst til at komme til en kirkefestival. Der er mange, der venter på at blive budt op, at blive aktiveret, begejstret og informeret om alt det, kirken kan.

Som en af de første udbydere i verden leverer det nye danske teatersite, Seeatre.com, theatre-on-demand til alle, der interesserer sig for teater, scenekunst og liveshows. Manden bag projektet hedder Jesper Bo Rasmussen, og han mener, at Seeatre.com er et naturligt skridt at tage i den globale og digitale tidsalder, hvor kunst selvfølgelig skal være tilgængeligt på tværs af alskens grænser, både for nye og garvede teatergængere.

- Det hele udspringer af min egen følelse af slet ikke at kunne nå at se alle de fantastiske forestillinger, der bliver opsat rundt omkring i Danmark. Det var simpelthen geografiens begrænsninger, der satte projektet i gang! Vi er blevet vant til, at alting er så tilgængeligt, at vi kun er et klik væk fra vores nærmeste – og det fortjener kunsten at være en del af. Det skal også være til glæde for teaterdirektøren, som vil ajourføre sig med, hvad der rører sig i de andre spillehuse, og udlandsdanskeren, som gerne vil følge med i scenekunsten herhjemme.

Kan nye teaterentusiaster starte her?
- Ja, det vil jeg meget gerne have. Til årets Reumert modtog Teater My prisen for Årets Børne & Ungdomsforestilling med forestillingen Små Skridt, og i takketalen lød det, ”her starter publikum”. Og det gik lige i hjertet på mig, for det er præcis sådan, vi har det med Seeatre-konceptet.

Så Seeatre kan måske ligefrem være med til at uddanne folk i kunstens navn?
-Vi ved, at der allerede er flere skoler, der har købt abonnementet til Seeatre, og dramalærere har i deres sammenslutning været utroligt begejstrede for idéen. Der ligger et stor undervisningspotentiale i konceptet, som jeg håber vil gøre de unge mere kunstinteresserede.

Online teater skal skabe nye publikumsgrupper
Hvordan påvirker det det sociale aspekt, at kunstoplevelsen flyttes hjem i stuerne?
- Jeg er helt overbevist om, at det for manges vedkommende vil samle familierne. Man kan forestille sig, hvordan børnene viser deres forældre en trailer til en forestilling – og et par dage senere sidder hele familien så i teatret sammen. Jeg tror, vi vil komme til at se, at teatret gennem Seeatre.com får en helt ny publikumsgruppe, og derigennem vil der komme et publikumsboom i det levende teater. Det er selvfølgelig et teaterkendskab, man lidt får af omveje, men kendskabet til scenekunsten vil helt sikkert brede sig.

Hvorfor er det vigtigt for jer også at inddrage bag-om-scenen-materiale?
- Jamen, der findes jo en masse produktioner, som har en helt fantastisk historie bag sig – og når vi nu har en platform, der indbyder til at være flerdimensionel, så ville vi gerne give vores brugere den fulde oplevelse. Det kan være forestillinger, som på en eller anden måde er nyskabende, eller forestillinger, der har en ekstraordinært stor opsætning.

Teaterkunst på tværs af grænser
Seeatre medtager også internationale produktioner – hvordan bidrager de i praksis til produktet?
- Ved at inddrage de internationale sceneopsætninger rammer vi to forskellige behov. For det første kan de professionelle i branchen benytte sitet som en stor informationsflade, som både rummer deres egne og andres produktioner, ligesom det giver et indblik i, hvad der bliver lavet rundt omkring i Europa. For den almindelige bruger, er det jo en utrolig interessant måde at få appetit på teatret på. Ofte rejser man til New York eller London for at se de rigtig store forestillinger, og jeg håber, at Seeatre vil give én lyst til at rejse – måske også steder hen man ikke havde troet havde en stor teaterkultur.

Betyder det, at den danske scenekunst også vil få et digitalt liv udover grænserne?
- Det er bestemt ambitionen! Det, vi er i gang med nu, er en frygtelig lang proces, som forhåbentligt ender med, at udlandet vil få et udvidet kendskab til den danske scenekunst. Lige nu arbejder vi på at give sceneopsætningerne et sprog – det er primært engelsk og tysk, men vi håber inden for det næste halve år at kunne oversætte til kinesisk også. Der ligger jo et kæmpe potentiale i det marked!

Kunne man forestille sig at jeres kunst-on-demand-koncept vil sprede sig til andre grene af kulturbranchen?
- Lige nu er vores fokus teaterkunsten, men vi er da i forhandlinger om forskellige andre projekter. Det er en selvfølge, at operaen, balletten og symfonien også vil være oplagte emner at tilføje til Seeatre, men også foredrag og cirkus er et mål for os. Men nu skal folk først og fremmest vænne sig til at opleve teaterscenen online, og derefter kan vi tage hul på de andre kunstformer. Min allerstørste drøm er, at teatrene selv vil opdatere og lægge forestillingerne ud. Og det er også et centralt budskab, som vi forsøger at formidle ud i teaterverdenen.

Besøg Seeatre.com.

Ord & billeder: Julie Bekker

Den smukke højloftede foyer i Skuespilhuset danner for tiden en af rammerne for CPH:LITT-festivalen, med optrædener af både internationale og lokale forfattertalenter. HAVE Backstage var med til det stemningsfulde arrangement tirsdag eftermiddag, hvor de to kvindelige forfattere, Ida Hattemer-Higgins og Mathilde Walter Clark, diskuterede både egne, hinandens og samfundets temaer.

Dagslyset væltede ind af de store panoramaer vinduer i Skuespilhusets foyer og forvandlede det ellers mørke og dramatisk designede rum, til en lys, nærværende og rolig eftermiddagsoase i litteraturens tegn. Her var både unge og ældre litteraturinteresserede samlet foran den lille scene, som opmærksomt fulgte de to forfatterinders samtale.

Gårsdagens drop-in arrangement tiltrak både tilfældigt passerende turister, som var kommet for at nyde et solstrejf på vandfronten, og professionelle litterære, som med et køligt glas hvidvin fulgte med fra siden. Der var både alvorlige miner og ukontrollable grin fra publikum, som sad godt til rette i de røde designerstole.

De to forfatterinder var gårsdagens første indslag og således indtog den amerikanske forfatter, Ida Hattemer-Higgins, og den danske forfatter, Mathilde Walter Clark, scenen  med både deres tidligere og deres aktuelle værker. Begge behandler de i deres litteratur det menneskelige, dets erindringer og de flertydige dimensioner, vi indeholder i kraft af ånd, kød og krop.

Ida Hattemer-Higgins debutroman Historiens historie skildrer melankoli og tabte erindringer, i fortællingen om en kvinde med hukommelsestab, der vågner op i nutidens Berlin. Det førte samtalen hen på både nazismen og ytringsfrihedens grænseland, der pludselig indsnævres, når emnet falder på Hitlers regime.

Her tog de to kvinder ivrigt hul på den ‘forbudte’ samtale – med reference til Lars Von Triers udtalelse i vinter – og forsøgte at findes et fælles ståsted i debatten om alt det, man ikke må tænke og sige højt i det moderne samfund.

De to forfatterinder kom ligeledes ind på de uventede begivenheder, der har ført dem ned af litteraturens vej, og om inspirationen, der blev hentet ved at bosætte sig i udlandet. Begge spurgte de ind til hinandens liv og bedrifter, som skabte en personlig og nærværende samtale – som to veninder, der genfinder hinanden efter mange års adskillelse.

CPH:LITT er i fuld gang, og programmet over arrangementerne og de optrædende forfattere kan læses her.

Fra den 9. – 11. maj 2012 bliver der i Bruxelles sat dansk fokus på støttemulighederne i EU programmerne, når 32 interessenter fra danske kulturinstitutioner som bl.a. ARoS, HEART, Sønderjyllands Symfoniorkester, Pumpehuset, KUNSTEN, Roskilde Festival, VEGA, Danmarks Teaterforeninger, Visit Carlsberg, Det Kongelige Teater og Nationalmuseet deltager i EUROPE|NEXT-studietur for at lære og høre om de mange muligheder som EU samarbejdet lægger op til.

Creative Europe er EU’s kommende nye støtteprogram (2014 – 2020) for den kulturelle og kreative sektor, og det er programmer som dette, EUROPE|NEXT ønsker, de danske kulturinstitutioner skal drage nytte af i øget grad i fremtiden. I en stadig mere globaliseret og interkulturel verden, er det en klar fordel med netværk, der strækker sig ud over egne grænser, ligesom det er værd at drage nytte af og inspireres af det europæiske fællesskab, når mulighederne byder sig.

Hvad kan man få EU-støtte til? Hvordan laver man den gode ansøgning? Hvor finder man europæiske partnere til at indgå i samarbejde med. Disse spørgsmål er blot nogle af dem, der vil blive besvaret ved hjælp fra såvel EU-parlamentarikere, der til dagligt arbejder med kulturområdet, medarbejdere fra EU-kommissionen, samt andre folk i Bruxelles, der i praksis arbejder og har erfaringer med ansøgnings-procedurerne og EU-støttede kulturprojekter.

Dansk kunst på BOZAR
I forbindelse med at EUROPE|NEXT indgår et besøg på Bruxelles store multidisciplinære kulturinstitution BOZAR (Centre for Fine Arts), der frem til den 20. maj viser en meget stor, velanmeldt og velbesøgt Per Kirkeby-udstilling. BOZAR har et meget omfattende europæiske samarbejde og en meget strategisk tilgang til dette. Noget mange danske kulturinstitutioner uden tvivl kan blive inspireres af.

Institutleder Klaus Bondam udtaler:

“Det er overvældende og meget positivt at opleve denne meget store interesse fra danske kulturaktørers side til at indgå aktivt i det europæiske samarbejde og dialog. Det er første – men bestemt ikke sidste gang – at Det Danske Kulturinstitut/Benelux arrangerer sådan en studierejse. Vi ser os meget gerne som en engageret og aktiv Bruxelles-basseret brobygger mellem danske kulturinstitutioner og –organisationers og de mange samarbejdsmuligheder der ligger i EU-systemet”.

Den 10. juni bliver Horsens Kunstmuseum indtaget af danseglade hjertebørn, når Børnehjertefonden uddeler deres årlige forskningslegater, med overværelse af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Børnehjertefondens Performance Team er et dansetilbud til danseglade børn med medfødte hjertefejl, som bliver undervist af professionelle dansere fra dansegruppen PIVOT Performance. PIVOT Performance har, sammen med hjertesygeplejersker, skræddersyet et danseprogram, som tager hensyn til hjertebørnenes fysik.

Med Børnehjertefondens Performance Team bruges scenekunst og performance som inkluderende redskab, hvor hjertebørnene kan deltage i aktiviteter, som de normalt ikke kan være en del af.

Hjertebørn som professionelle performere
Performance Teamet skal ud at optræde for hele Danmark, og det er derfor vigtigt, at dansetræningen er ambitiøs, seriøs og på et højt niveau. Netop derfor har man indgået samarbejde med PIVOT Performance, som har stået bag flere hundrede shows og prisuddelinger, og som flere gange har været på statsbesøg med Dronningen.

Jesper Kryger, træner og koreograf hos PIVOT Performance, udtaler:

”Det er en fantastisk mulighed at få lov til gennem dansen at videregive noget glæde, noget entusiasme og nogle gode oplevelser. Men jeg er meget opmærksom på ikke at gøre hjertebørnene alt for specielle. Hvis man er syg, vil man jo gerne glemme det og prøve at leve normalt. Vi har det sjovt, men jeg stiller krav til dem – i børnehøjde.”

Dans skal give sucessoplevelser
Det er ikke første gang, at man hos Børnehjertefonden skaber aktiviteter for hjertebørn, hvor målet er mere end bare hyggeligt samvær. Børnehjertefondens strategi er at tilbyde hjertebørn en aktivitet, som giver børnene nye færdigheder og succesoplevelser.

Tom B. Hansen, projektleder hos Børnehjertefonden, udtaler:

”Børnehjertefondens aktiviteter og oplevelsestilbud skal styrke selvværdsfølelsen hos deltagerne, så de støttes i at håndtere de livsvilkår, de fik fra fødslen. Performance Teamet er et af vores oplevelsestilbud, hvor deltagerne får lov at prøve kræfter med en sportsgren på et professionelt plan.”

Hjertebørn skal på Danmarkskortet
Den 10. juni optræder Performance Teamet for første gang, og det er for intet mindre end H.K.H. Kronprinsesse Mary til Børnehjertefondens legatuddeling 2012. Der trænes derfor lige nu intensivt for at blive klar til det store premiereshow. Udover at skulle danse for Kronprinsesse Mary har Performance Teamet allerede flere kommende shows i kalenderen.

”Vores ønsker er, at Performance Teamet vil indgå i mange nye sammenhænge i fremtiden, både for børnenes skyld, men også for at sætte fokus på børn med medfødte hjertefejl og deres udfordringer”, udtaler Tom B. Hansen.

Ord: Julie Bekker

Den prestigefyldte titel som Europæisk Kulturhovedstad bliver afgjort af den danske og europæiske jury, der den 24. august afgør om det er Aarhus eller Sønderborg, der skal have titlen i 2017. Men selv om mange større byer tidligere har været Europæisk Kulturhovedstad, er eksperter enige om, at de store vindere – dem, som får mest gavn af titlen – er de små byer.

Tidligere kåringer har for størstedelen af de deltagende byer medbragt renoveringer af historiske bygninger og distrikter, samt åbningen af nye lokale kulturhuse. Det har skabt fornyelse og tilvejebragt større muligheder for de lokale kunstnere og skabt nye arbejdspladserne i den kulturelle sektor.

For de små byer er titlen særlig vigtig for byudviklingen, men skaber også en tæt forbundethed i lokalsamfundet. Den internationale bevågenhed og de nye kulturprojekter, der blomstrer op, mobiliserer og forener nemlig indbyggerne i området og gavner derfor i ligeså høj grad socialt som økonomisk.

Det forklarer Beatriz Garcia i en artikel i Kristeligt Dagblad i går. Hun står bag en rapport fra universitetet i Liverpool, som var kulturhovedstad i 2008. “Der er mest potentiale for at finde et fælles mål og skabe et godt samarbejde mellem sektorene,” forklarer hun.

Countryside Metropolis
I hele verden er der en stigende tendens til at befolkningerne søger mod storbyerne, og det er således den store udfordring for mindre byer i landområder at trække nye ressourcer til.

For de deltagende byer i kampen om titlen som Europæisk Kulturhovedstad er det derfor et mål at skabe samhørighed gennem kultur. Det er det også for Sønderbog, som er en af de mindste byer, der nogensinde er gået videre i ansøgningsprocessen.  For grænsebyen handler det ikke blot om et enkelt år med særlige begivenheder, men om en vision, der rækker mange år frem i tiden. Arbejdet skal styrke kulturens rolle i områdets udviklingsstrategier og bringe saft og kraft til kulturlivet i hele regionen.

Ved at sætte kulturen i højsædet og udvikle kreativiteten stiller Sønderborg op til Danmarks værtskab med sin strategi om at skabe en landlig metropol – en Countryside Metropolis – som et attraktivt alternativ til storbyerne.

HAVE Backstage mødte den bosniskfødte forfatter Alen Meskovic dagen efter hans optræden på dette års CPH:LITT. Her fortalte han blandt andet om det store skulderklap, det er endnu engang at blive inviteret med til festivalen, ligesom han også fortæller om, hvorfor han ikke bryder sig om ordet “integration”.

Cirkus Fantastica er historien om en flok cirkusartister, som i deres vinterpause er strandet i en lukket og øde tivolipark. Det, der holder livslysten og modet oppe, er tanken om den kommende sæson, om de kommende numre og den cirkusforestilling de nu skal skabe og skubbe cirkusvognen videre med. Cirkus Fantastica er lagt i hænderne på Reumertvindende instruktør Rolf Heim og er en teaterkoncert inspireret af og med Sebastians bedste sange fra 70erne.

På scenen kan publikum blandt andre se Sara Grabow, Tammi Øst, Peter Belli, Ole Thestrup, Kristján Ingimarsson (også reumertbelønnet) samt gøglere, artister og musikere udfolde sig.

Store danskere på Hippodromen
På Hippodromen følger Folketeatret op på temaet om store danskere. Den Reumertnominerede forestilling Om Baronessen efterfølges næste sæson af et nyskrevet stykke af den reumertbelønnede Jacob Weis om Herman Bang. Bang og Betty er en fortælling om køn, kærlighed og om et København i en brydningstid, hvor seksualitet, tilhørsforhold og moralske magtkampe prægede det kunstneriske miljø. I rollen som Herman Bang kan publikum opleve Ole Lemmeke og som Betty Nansen ses Cecilie Stenspil.

Ghita Nørby og Preben Kristensen i samspil
På store scene som sæsonens sidste forestilling med premiere den 11. april 2013 kan publikum glæde sig til Sarah. I Sarah står Ghita Nørby for første gang overfor Preben Kristensen. Folketeatrets chef Kasper Wilton udtaler:

“Jeg er meget glad og stolt over at det er lykkes at få Ghita Nørby og Preben Kristensen sammen i den begavede og vidunderlige komedie Memoir – som vi kalder Sarah. Det bliver på mange måder historiens vingesus, når Ghita Nørby fra samme scene, som Sarah Bernhardt i 1909, fremsiger den berømte ”at være” monolog, her overfor sin kammertjener Pitou. Det er to perlende roller til to store skuespillere”.

Kasper Wilton fortsætter om den kommende sæson på Folketeatret:

“Generelt er repertoiret et forsøg på at fortolke det, vi kalder for ”moderne folkelighed”. Vi vil gerne udfordre publikum; men samtidig underholde. Folkelighed og kvalitet er ikke modsætninger. I Folketeatrets repertoire vil man finde dén gode aften i teatret, man ønsker sig. Om det er nyfortolkning af Sebastians bedste sange, årets juleforestilling eller noget så efterhånden sjældent som en ægte farce”, udtaler han.

Jul, farce og parforhold
Udover de nævnte forestillinger byder sæsonen, traditionen tro, på en rigtig juleforestilling med Jul i Gammelby, farce klassikeren Skaf mig en tenor, Kærestebreve med Malene Schwartz og Jesper Langberg, Becketts mesterværk Mens vi venter på Godot i Morten Grunwalds iscenesættelse, Hitler on the Roof med Ina-Miriam Rosenbaum som Goebbels.

Som Hippodromens sidste forestilling sættes det moderne parforhold og dets mange faser i perspektiv i minimusicalen Jeg elsker dig?! (I love you, you’re perfect, now change) med Louise Mieritz, Christiane Gjellerup Koch, Henrik Koefoed og Henrik Lykkegaard. Jeg elsker dig?! får Danmarkspremiere den 13. april 2013.

I 2017 skal enten Aarhus eller Sønderborg være Europas kulturelle midtpunkt i form af den prestigefyldte titel som Europæisk Kulturhovedstad. Om knap fire måneder afgøres det, om Sønderborg som en af de mindste byer nogensinde skal bære den prestigefyldte titel, og netop i disse dage præsenterer byen sit kandidatur på den store messe, Faites l’Europe, i Paris på Place d’Hotel de Ville.

Genskab Europas udkantsområder
Countryside metropolis er et forsøg på at skabe en ny model for, hvordan Europas mange udkantsområder kan revitalisere sig selv ved at udvikle samme kreative og innovative ressourcer som en storby, samtidig med at de bevarer deres egne særlige kulturer og livsformer. Projektleder Else Christensen Redzepovic udtaler:

”Sønderborg er ikke det eneste udkantsområde i Europa. Dem findes der rigtig mange af, og derfor er det fuldstændig afgørende for os at få trukket forbindelseslinjer over hele kontinentet og få alle gode kræfter involveret i vores projekt. Den europæiske dimension i vores kandidatur er altafgørende. Vi har et budskab til Europa og en dagsorden, vi gerne vil sætte via vores vision om at skabe en Countryside Metropolis. Og ingen bedre måde at gøre det på, end ved at besøge det Europa, som vi gerne vil have i tale.”

Erfaringer fra hele verden
De foregående uger har Sønderborg besøgt blandt andet Berlin og rejst så langt som til Kina for at knytte tætte bånd til Baoding, som ligesom Sønderborg arbejder intensivt med en forbedret udnyttelse af energiressourcerne og et stærkere samspil mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Den 22. maj går turen videre til Brugge i Belgien, som var Europæisk Kulturhovedstad i 2002. Her står det oprindelige Brugge-sekretariat bag konferencen A Decade Later, hvor Sønderborg deltager i en paneldiskussion om effekten af at være kulturhovedstad.

Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard udtaler:

”Sønderborg er på alle måder en internationalt orienteret by. Vi har brug for input og inspiration udefra for at kunne udvikle os, og det får vi masser af, når vi sender delegationer ud i verden. Ikke mindst Kina er interessant i dette perspektiv, fordi kineserne i dén grad har fokus på at skabe noget nyt, dynamisk og fremadrettet.”

Følg Sønderborgs kandidatur på www.sonderborg2017.eu.

Når det ikke længere er nok at være mand, må man blive supermand! Sådan står der på Teater Grobs website, der for tiden gæster teatret Von Badens stykke “Lovens Vogtere” – en mørk komedie om tre mænd, der søger tilflugt i superhelteuniverset for at få den mandighed tilbage, som deres kærester har tyvstjålet fra dem.

HAVE Backstage mødte de tre hovedrolleindehavere i stykket til en snak om kønsroller, mandighed og spandexdragter. Men først hørte vi dem om de mener, at vores samfund genrelt er i underskud af superhelte.

Ord: Julie Bekker

Årets ACTS-festival i juni skydes igang af en lydbusperformance fra København og forsættes af Kunstparade, der går fra Museet for Samtidskunst til Musicon. Flere internationale performancekunstnere præsenteres i samarbejde med performanceproducenten Lilith Performance Studio fra Malmø, mens den østrigske thereminspiller Dorit Chrysler vil give en særlig gæsteoptræden lørdag aften i samarbejde med videokunstneren Katherine Liberovskaya.

På årets ACTS præsenteres også dialogprojektet Samtalekøkken, der beskæftiger sig med performance mellem billedkunst og teater, som gæster festivalen i en “take out”-version, hvor publikum inviteres til en samtale om den levende kunst.

ACTS 2012 foregår i en stor industrihal på Musicon – Roskildes nye kreative bydel, der vil danne en rå ramme om begivenheden, der bedst kan betegnes som en levende udstilling. ACTS 2012 åbnes på Musicon kl. 14 af formand for Kunstrådet og Kunstrådets billedkunstudvalg Rune Gade og løber fra den 16. juni til den 17. juni.

For mere information om årets ACTS, klik her.

I går søndag den 6. maj offentliggjorde Britto sit unikke portræt af H.K.H. Kronprinsesse Mary på Hotel Crowne Plaza i København i anledning af Årets Børnehjælpsdag. Portrættet er blevet skabt i kraft af et større, velgørende samarbejde mellem Britto og Børnehjælpsdagen, som Kronprinsessen er protektor for.

Portrættet er en gave til Hendes Kongelig Højhed fra Britto, men vil helt ekstraordinært blive udstillet for offentligheden på Gallery Copenhagen, Store Kongensgade 76, 1264 København K, fra mandag den 7. maj kl. 15.00-17.00. Britto vil selv være til stede på åbningsdagen og udstillingen kan ses frem til 9. juni. Portrættet indgår i den samlede Britto-udstilling, der i øvrigt også inkluderer en special-fremstillet plakat for Årets Børnehjælpsdag 2012.

Alle værkerne (dog ikke Kronprinsessens portræt) bliver sat til salg i den gode sags tjeneste. Britto og Gallery Copenhagen donerer således en procentdel af salgsprisen til Børnehjælpsdagen. Den landsdækkende hjælpeorganisation støtter de 15.000 anbragte børn og unge, der bor uden for hjemmet i Danmark.

Åbningen af årets CPH:LITT festival markeres i dag på Teater Bremen, med visningen af Alois Nebel – en film der er baseret på en grafisk novelle af den tjekkiske forfatter Jaroslav Rudis. Efter visningen vil Rusdis blive interviewet af den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg, som begge er europæiske undergrunds-forfattere.

Efterfølgende vil mange af de deltagende forfattertalenter indtage scenen, hvor man som gæst kan stifte bekendtskab med både danske såvel som europæiske  forfattere, blandt andre Alen Meskovic, Morten Sabroe, Jan Kjærstad, Carsten Jensen, Gaute Heivoll, og Pablo Llambías.

Festivalen finder sted i dagene fra den 7. til den 12. maj 2012 i Bremen Teater, Det Kgl. Bibliotek og Skuespilhuset foruden Stadsbiblioteket i Malmø, hvor både etablerede og debuterende forfattere fremviser deres værker.

Læs mere om CPH:LITT og programmet her.

Hvordan forvalter vi egentlig dét at være kreative mennesker? Er hierarki en hæmsko for udvikling – og i givet fald, hvordan skaber vi en fælles identitet, et fælles ansvar og nogle overordnede retningslinjer – uden at det ødelægger skabertrangen, lægger låg på kreativiteten eller individets krav på selvrealisering og muligheden for at udleve drømmen?

Det er blot et par af de spørgsmål, der vil blive taget under kærlig behandling af den spirituelle filosof Peter Bastian, når han sammen med Christian Have åbner dørene op til Speakers Clubs fyraftens-workshop, der står i forandringsledelsens tegn.

Vi skal udvikle os ud af krisen
Arrangementets centrale temaer er fællesskab og individualitet 2.0, hvis omdrejningspunkt vil være forandringsledelse anno 2012. Her vil de to foredragsholdere komme med et kreativt indspark om, hvordan vi får adgang til vores højeste potentiale for fælles skaberkraft, samt om præmissen for forandringsledelse og et indblik i, hvad det driver det danske mennesket i år 2012.

“Vi skal udvikle os ud af krisen,” udtaler Peter Bastian, som i sit oplæg især vil lægge vægt på to af menneskets instinkter – overlevelsesinstinktet og instinktet for at skabe. Heri behandles problemstillingen om, at de værdier som vi dyrker er vidt forskellige alt efter om vi ser verden fra det ene eller det andet instinkt ,og at de fællesskaber vi som mennesker har adgang til, er radikalt forskellige, hvorved vores debatkultur bliver forskellige.

Her vil Peter Bastian også forklare, hvordan vi som mennesker pendler som vinden blæser mellem de to instinkter, og at vi for at få adgang til vores højeste potentialer som mennesker, skal vi lære at skelne det ene fra det andet. ”Lad os vende os om og stirre ind i fremtiden – og tage ansvar for udviklingen”, udtaler Peter Bastian.

Ledelse i et online samfund
På workshoppen vil  Christian Have derudover behandle hele celebritykulturen, samt hvordan de nye medier og medierevolutionen påvirker, hvordan vi tænker ledelse og organisationer. Her vil han blandet andet debattere hvordan vi skal agere, når alt potentielt opnår supersoniske hastigheder, og hvordan vi skal nå at kunne kunne implementere hastighederne i de nye strukturer, som de fordrer.

Fællesskab & Individualitet 2.0 finder sted i Aarhus den 10. maj og i København den 15. maj.

Henover sommeren vil det være muligt at besøge Den Hirschsprungske Samling, som Skagensmalerne er taget på storbyferie i. Museet har nemlig lånt malerierne fra Skagens Museum og museumsinspektør Anna Schram Vejlby fortæller her om samarbejdet mellem de to museer.

Udstillingen vil være at finde på Den Hirschsprungske Samling fra den 4. maj til den 3. sepetember 2012. Læs mere om udstillingen her.

Ord: Julie Bekker

HAVE Backstage har fanget initiativtageren bag Borreby Teater, Joachim Castenschiold. Her fortæller han om den kunstneriske vision for teatret, som blandt andet går på at løfte lokalområdet. Han fortæller også om dét at lave teater i de alternative og stemningsfyldte omgivelser, som den gamle herreborg i Skælskør udgør.

Hvorfra udsprang ideen til Borreby Teater?
- Husets rammer indbyder virkelig til at blive brugt, og her affødtes ideen om at kombinere teatret med landbruget. Ambitionen var at skabe en kulturel begivenhed og tradition, som var tro mod Borrebys omgivelser og de værdier, der omgiver den gamle herregård. Herregårdene hernede har haft en stor berøringskontakt med lokalbefolkningen, og går man blot et par generationer tilbage i tiden, finder man slægtninge, der måske har arbejdet i huset, og derfor møder vi tit et stærkt bånd til Borreby i nærmiljøet. Vi genskaber gennem teatret og de forestillinger, vi opstiller, det tilhørsforhold og ejerskab, som mange føler de har til Borreby. Og det er en nødvendig genfødsel, som mange herregårde har brug for, hvis de skal gøres relevante og funktionelle igen.

Hvad gør det ved huset, at kunsten bliver inviteret indenfor?
- Der er en masse historier opmagasineret på Borreby, som igen kommer til udfoldelse gennem kunsten. I et hus som dette, der har eksisteret i mange hundrede år, har der uden tvivl udspillet sig en masse drama – man kan næsten mærke, at stenene er mættet af tiden – og det virker enormt rigtigt at puste liv i de historier igen. Derudover skaber tværfunktionaliteten et nyt liv i huset. Fornyelsesaspektet betyder meget for Borreby’s anvendelse og især også for mig personligt, når jeg ser huset blive brugt på en ny måde.

Alsidige rammer
Hvilken publikumsgruppe henvender Borreby Teater sig til?
- Borreby Teater har en bred henvendelsesflade. Vi vil gerne se både unge og gamle blandt publikum. Derudover indbyder omgivelserne også til nye projekter og initiativer. Går man med en drøm, man ønsker at realisere, er vi meget åbne for at engagere os. Det kunne både være, hvis man har lyst til at stå på scenen, eller hvis man som kunstner har brug for at komme ned og øve eller afprøve materiale.

Hvilken oplevelse håber du, publikum tager med sig?
- Området hernede har ikke så meget teateraktivitet, så håbet er, at oplevelserne på Borreby Teater vil få fat i en publikumsgruppe, som ellers normalt ikke dyrker teaterscenen. Omvendt håber vi også, at de besøgende, som kommer for teatrets skyld, også får øjnene op for den unikke natur, der også er at opleve. Der skal gerne opstå en synergieffekt mellem naturen og teaterscenen, så Borrebys alsidighed og muligheder kommer til udtryk. Det skal være en sammensat oplevelse af kunst, natur, historik og muligheden for at nyde et godt måltid mad. Det skal være en totaloplevelse at komme til Borreby, og det er dét vi håber, vil tiltrække publikum.

Intimitet og bevarelsesbehov
Hvilken udvikling tror du har tilvejebragt behovet for de mere alternative sceneoplevelser?
- Der sker for tiden en genfødsel af teatret. Der er en iver efter den nærværende teater oplevelse, som samler folk på kryds og tværs af samfundslag. Man imødekommer gennem de alternative sceneopsætninger et behov for den publikumsgruppe, som måske ikke har haft teaterverdenen tæt inde på livet, og som ikke bruger lørdag aften i Det Kongelige. Den platform er med til at sætte kulturen på landkortet igen, og den udvikling inden for teaterkunsten er hamrende inspirerende.

Oplever du, at nutidens hast og jag skaber et behov for at vende tilbage til rødderne?
- Vi har i hvert fald, sideløbende med teatrets genfødsel i nye rammer, oplevet en øget opmærksomhed og et behov for at vende tilbage til de gamle herregårde. Jeg mener bestemt, at den tendens er et modsvar til det topmoderne samfund, vi lever i. Globaliseringen har frembragt en hvis rodløshed og derfor opstår et følelsesmæssigt behov, for at bevare de gamle historier der nu er tilbage.

Et socialt omdrejningspunkt
Jeres frivillige betyder meget for jeres virke, hvad er det der gør, at så mange forskellige mennesker gerne vil være en del af det her projekt?
- Jeg tror det er fordi, vi simpelthen har ændret præmissen. Man indgår i vores matrixorganisation, fordi man for det første synes, det er sjovt, men også fordi man gerne vil udvikle sig personligt og måske har en drøm om at medvirke på scenen. Og så er der en kæmpe drivkraft i, at ville skabe noget for lokalsamfundet. Det oplever vi er en stor velgørende kraft. Vi har frivillige fra alle aldersgrupper og baggrunde – en gammel scenemester fra Det Kongelige Teater, unge, der ønsker at søge ind på musikkonservatoriet, og nye tilflyttere, som gerne vil skabe relationer. Det er den mangfoldighed, der gør Borreby Teater rigtig interessant.

Så Borreby samler lokalbefolkningen?
- Det gør det bestemt, men der er vores beliggenhed naturligvis også en faktor. I København farer man rundt mellem aktiviteter, og hernede er det Borreby, som er et socialt omdrejningspunkt. Folk samles her, og derfor vil mange bakke op om projektet – for at bevare det sociale aspekt. Det er bestemt også vores professionelle vision at blive et anerkendt teater. Det vil give Borreby nogle kunstneriske muligheder, både for snævre og store opsætninger, men også rent politisk for at løfte lokalområdet. Det er værdiskabelse, der giver mening for os.

Teater Grob åbner den 9. maj dørene op for gæstespillet Lovens Vogtere, en selvtægtskomedie skrevet af Lars Husum om den moderne tøsedreng.

De tre mænd Gustav, Emil og Peter beslutter at blive kostumeklædte selvtægtsmænd efter Emil sammen med sin lille datter overværer et overfald i den lokale park. I stram spandex og inspireret af deres store interesse for tegneseriesuperhelte tager de kampen op mod lokalområdets hash-handlere.

Situationen i privaten med stærke og dominerende kærester prikker ligeledes til de tre herrers ønske om at give maskuliniteten frit løb, og den røde spandex tvinger de tre til at stå ansigt til ansigt med deres egen utilstrækkelighed som superhelte og mænd.

Virkelighedens superhelte
Selvtægtstendensen er ikke kun forbeholdt fiktionen. I USA er antallet af selvtægtsepisoder eksploderet de seneste år, og her er det ikke helt ualmindeligt at spandex-klædte superhelte forsøger at redde deres nærmiljø fra uretfærdighed og ondskab. Lovens Vogtere tager fat i denne tendens og stiller skarpt på den moderne tøsedreng, der kæmper for at passe ind i det moderne parforhold og det moderne samfund.

I rollen som Gustav ses Frederik Meldal Nørgaard mens Anders Brink Madsen spiller Emil og Henrik Vestergaard spiller Peter. Kathrine Høj Andersen spiller de tre mænds respektive kærester.

Lovens Vogtere spiller på Teater Grob, Nørrebrogade, fra den 9. maj til den 26. maj.

Fra 1904 til 1979 blev de årlige Børnehjælpsdage i København markeret med en smuk kunstplakat. Motiverne blev malet eller tegnet af anerkendte kunstnere og illustratorer, f.eks. Ib Spang Olsen, Bo Bojesen, Jørgen Clevin, Leif Sylvester – og sågar Dronning Margrethe den II. Efter en pause på 23 år bliver plakat-traditionen nu vakt til live af et verdensnavn på den internationale kunstscene; Romero Britto.

Lillebror får makeover
Den amerikansk-brasilianske kunstner har indgået et større samarbejde med den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen, som står bag de årlige Børnehjælpsdage – og dermed udgivelsen af de mange plakater gennem tiderne. Samarbejdet betyder bl.a., at Britto har skabt og doneret motivet til plakaten for Årets Børnehjælpsdag 2012.

Plakaten bliver offentliggjort i dag. Brittos motiv er en fortolkning af ’Lillebror’, der er Børnehjælpsdagens bomærke, og som blev tegnet af Herluf Jensenius i 1924. Britto har med sin karakteristiske, naive streg givet den søde kasket-dreng en farvestrålende makeover anno 2012 – og et nyt ansigtsudtryk.

”Vi er ekstremt stolte over samarbejdet med Romero Britto. Hans kunst er fængende, farverigt og positivt. Man bliver simpelthen glad, når man ser hans værker. Netop den følelse – glæden – er et vigtigt fundament i Børnehjælpsdagens arbejde”, udtaler administrerende direktør i Børnehjælpsdagen, Jytte Tholstrup Svendsen.

Støtte til anbragte børn
Oplaget af årsplakaten er begrænset – kun 200 styk kommer i handelen. Dertil sælges 50 ’limited edition print on canvas’, dvs. at Brittos ’Lillebror’-motiv er trykt på et lærred. Prisen for en plakat er 1.200 kroner, mens et tryk koster 15.500 kroner. Alle plakater og tryk er signeret af Britto.

Indtægten fra salg af plakat og tryk går til Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge, der bor på en døgninstitution eller hos en plejefamilie i Danmark. Organisationen støtter børnene med positive oplevelser og kompetencegivende aktiviteter.

Årsplakaten – og særtrykket – kan købes via Gallery Copenhagen, der har etableret kontakten mellem Britto og Børnehjælpsdagen. Fra den 7. maj til den 9. juni 2012 bliver årsplakaten/tryk desuden udstillet i Gallery Copenhagen sammen med 30 nye Britto-værker – herunder et portræt af Børnehjælpsdagens protektor; H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Søndag den 6. maj kommer den verdenskendte popart-kunstner Romero Britto til Danmark. Han står bag årets plakat til Børnehjælpsdagen, og dermed markeres genopstarten af den plakattradition, som kørte hvert år fra 1904 til 1979.

HAVE Backstage besøgte Børnehjælpsdagen, der er en landsdækkende hjælpeorganisation, og fik en snak med direktøren Jytte Tholstrup Svendsen om relanceringen af den gamle tradition.

Nu åbner Teater Grob atter dørene op for for en ny sæson, som byder på hele 173 opførelser fordelt på to egenproduktioner og fem gæstespil.

Grobs egenproduktioner
Teater Grob lægger ud med den ene af sæsonens to egenproduktioner, nemlig Børn er dumme. Her går Grob, sammen med de prisbelønnede kapaciteter Anna Bro og Madeleine Røn Juul, i kødet på den danske folkeskoles allerhelligste arena – lærerværelset. Her samles en gruppe lærere, der i fællesskab skal formulere visioner for fremtiden – deres egen, skolens og børnenes.

Men det, der umiddelbart ligner et idealistisk projekt, bliver snart en kampzone for modsatrettede dagsordener, åbenlyse personlige forskelle og mindre åbenlyse magtspil. Børn er dumme er en rørende komedie om folkeskolen som arbejdsplads og kampplads med Kirsten Lehfeldt, Sarah Boberg, Thomas Levin, Özlem Saglanmak, Per Scheel-Krüger m.fl.

En plads i mit hjerte høstede flotte anmelderroser, da den blev opført på Grob for første gang i 2008. Nu er publikums- og anmeldersuccesen tilbage på Grob med Thomas Levin og Patricia Schuman i rollerne som forældreparret, der mister deres datter i en ulykke. Hændelsen rammer ikke kun parret, men også manden, der er skyld i datterens død.

I 2008 blev manden spillet af Claus Riis Østergaard, men i Grobs anden egenproduktion i denne sæson spilles han af Janus Nabil Bakrawi. En plads i mit hjerte er et gribende drama om moderne mennesker, der stilles over for tilværelsens til tider nådesløse ubarmhjertighed. Og den lige så nådesløse kamp for at genfinde meningen med livet.

Ungdomsdrama tilbage på Grob
Sidste sæson blev Grobs gæstespil BCNU (Be Seeing You) fantastisk modtaget af både publikum og anmeldere. Nu er det unge og barske drama tilbage på Nørrebrogade. BCNU (Be Seeing You) er et moderne eventyr om eksploderede grænser hos en til tider grænseløs ungdom. Lykke Sand Michelsen spiller Pigen, der begiver sig ud på et eventyr i håbet om at finde kærligheden.

Her erfarer hun på egen krop, hvordan den naturlige drift kan blive kold og beregnende og ikke mindst hvor svært det kan være at finde hjem igen med sjælen i god behold. Johannes Lassen spiller Faren, Manden og Drengen.

Støvletrampende drama om Josef Stalin
Teater Grobs publikum kan glæde sig til et bevægende drama om magt i gæstespillet Stalins Støvler. Hitler on the Roof, den første forestilling i Rhea Lemans Josef-trilogi, hentede en Reumert hjem til Ina-Miriam Rosenbaum for hendes portrættering af en af verdenshistoriens største tyranner: Joseph Goebbels. Nu kommer Rhea Lemans anden forestilling i trilogien; Stalins Støvler, hvor Ina Miriam Rosenbaum denne gang kan opleves sammen med Lars Knutzon og Ole Lemmeke. Stalins Støvler giver os et indblik i endnu en tyran ved navn Josef, nemlig Josef Stalin, som slagtede millioner i Revolutionens navn.

Jagten på maskulinitet
De har talt om det hele. Læst højt for hinanden af Politikens bog om graviditet, så han er helt på det rene med begreber om nakkefoldscanning, bækkenløsning og kender til symptomerne på svangerskabsforgiftning. Men en dag, hvor han er taget med til fødselsforberedelse, gør han noget, han aldrig har gjort før. Pludselig rejser han sig og går. Han kan ikke mere. Er dette mon begyndelsen på det maskuline forår? Gæstespillet BRØL er en underholdende og udfordrende forestilling om den moderne mands jagt efter en egentlig kønsrolle med Anders Brink Madsen, Nikolaj Mineka og Katrine Beck Ibsen.

Filmisk forestilling om splittelse
I foråret besøger en filmisk forestilling lokalerne på Nørrebro. Forestillingen Strømsteder handler om en kvinde, som splittet mellem sit danske og grønlandske ophav, tager på en rejse gennem to kulturers tabuer og fordomme. Her konfronteres hun med sine egne længsler og spørgsmål til sig selv. Og til de forældre hun ikke har set i 20 år. I hovedrollen ses Nukâka Coster-Waldau og foruden medvirker Makka Kleist og Flemming Jensen.

Nyskrevet politisk drama
Hvad skete der lige med Hopenhagen? Det var det største topmøde på dansk grund. 122 statsledere mødtes for at lave en aftale om klimaet. Alle troede på det. Men i sidste ende blev det en fuser. Hopenhagen blev til Brokenhagen. Brokenhagen er et nyskrevet politisk drama om gode intentioner, personlige relationer og skjulte dagsordener, der går bag om topmødet og bygger på interviews med centrale aktører. Brokenhagen leveres af holdet bag succesforestillingen Let Opklaring og på scenen står Charlotte Munck, Lærke Winther, Frederik Meldal Nørgaard, Henrik Vestergaard og Anders Brink Madsen.

Totalteater på gadeplan
Med en blanding af audio walks, teater og koncerter fører de unge skuespillere Mille Maria Dalsgaard og Anders Boss Holsting publikum ud i Nørrebros gader og ind i en fortælling om håb, kærlighed og afmagt i Københavns tættest befolkede bydel. NØRREBRO er en totalteateraften i grænselandet mellem fiktion og virkelighed, hvor hvert publikum får sin egen fortælling. Syv forskellige audio walks fører publikum fra Grob til Stengade, hvor forestillingen udspiller sig, og de syv forskellige perspektiver samler sig til en bevægende historie om at finde sig selv i en verden fuld af modsætninger. Til slut føres publikum tilbage til virkeligheden, når aftenen rundes af med en koncert – hver aften med et nyt band.

Billetter til alle Grobs forestillinger kan købes på billetnet tlf. 70 15 65 65 eller på tlf. 35 300 500. For yderligere information, klik her.

Årets Reumert blev i år afholdt på Operaen i København. Salen kan rumme halvandet tusinde publikummer og de begyndte at strømme ind, da dørene åbnede klokken 19. Udover de mange indbudte gæster, var det for første gang også muligt for offentligheden at komme med til den store fejring af den professionelle scenekunst.

Blandt de mange prismodtagere snakkede HAVE Backstage med Kirsten Dehlholm, der vandt en Reumert for scenegrafien til stykket War Sum Up. Elisa Kragerup, der vandt for bedste instruktør med hendes to stykker, Det gode menneske fra Sezuan og for Shakespeare-dramatiseringen Sonetter.